De to farveløse pupiller
Stirrer inde fra stuen
Så insisterende huller
Pupiller sat fast i
Se næste indlæg >
Søndag d. 22. Februar
Alma
Jeg beskrev mig selv med blade
Så da efteråret kom, måtte jeg lade mig rive med
Blæse væk
Søge nye græsgange at lægge mig på
Men jeg fandt kun asfaltens hårde pande
Byens rynkede bryn og fordømmende blik
Der kan man ikke sove
Drømmene inficeres og fyldes med sod
Kinderne bliver hullede af efterladte glasskår
Så luften blæser igennem cellerne
Igennem mig
Og nu er jeg bladene
Allerede væk når du ser dig tilbage
Ingen kommentarer endnu