Fredag d. 31. Oktober

Er det bedre sådan?

At gå ned ad gaden alene

Mens hele verden holder i hånden og smiler lykkeligt

Inden alle slipper grebet

de utallige hænder, viklet ind i hinanden, er nu bare hånd

Er det bedre sådan?

Alene, altid alene

Uden åbne sår og sårede følelser

Et stort omvandrende panser

Med skønhedspletter og madrester i mundvigen

Uden noget i klemme hos nogen

Stolthed og hjerte i god behold bag brystkassen

Er det bedre sådan?

Ikke at blive rørt

Ikke at blive set

Selv at vælge sin eksistens og hvad der må influere den

Tilværelsen som en følelsesmæssig slikbutik

Og alt hvad jeg kommer i posen er lette ting

Der er oplevelser til salg alle steder

Jeg vælger selv hvor jeg byder ind

Med mit humør som kapital

Er det bedre sådan?

At være et menneske af sten

Med smilet mejslet fast på læberne

Så man aldrig rører nogen

Og aldrig selv bliver rørt

Så man ikke mærker hvor meget den berøring kan brænde huden

Så alting er ingenting fordi intet har betydning

Er det bedre sådan?

Torsdag d. 30. Oktober

Billetten er købt

Tasken pakket

Tøj, sko og forventninger holder i hånden i dybet

Destinationen er forudbestilt

Men alligevel ukendt

Forude blinker røde lamper

Det ukendte lugter af støv

Øjet ser rødt ved ankomst

Og pludselig løber alting

Farvet verden

Flyvende fremdrift

Der er småsten på vejen

Nogle af dem vil sætte sig fast under skoene

Så man aldrig forlader stedet helt

Selvom man går langs vejen

Med lugten af støv hængende i tøjet

 

Onsdag d. 29. Oktober

Ved porten til helvede sopper min elskede

Flammerne slikker grådigt hans ben

Vennerne griner og løber mod dybt vand

Solen er gået og himlen er ren

 

Engang var der lys og vi så imod fremtiden

Pegede grådigt mod nord og mod øst

Nu vil min elskede allerhelst soppe

Jeg sidder og venter på at det bliver lyst

 

Pludselig tændes et bål over vandet

Ansigter oplyses, verden er sort

Hænder der skubber, længes mod ilden

Ingen skal fryse ved helvedes port

 

Min elskede ser forventningsfuldt mod mig

Hans hænder rækker et andet sted hen

Hvisker farvel uden læber bevæges

Om tusinde år er vi sammen igen

Tirsdag d. 28. Oktober

Samler mine ting

Skriver et brev

Farvel til Nakskov

 

Glemte han var blind

Det kunne have fået en betydning

Afsked med Nakskov

 

Ting som står i stuen

Leder til ting

Som står i værelset

Næsten blind

Taler ikke med nogen

Nu går vejen et andet sted hen

 

Vejene er tomme

Mørket er tæt

Farvel til Nakskov

Er det vigtigt for de blinde

Hvor langt vi er væk?

Afsked med Nakskov

Mandag d. 27. Oktober

Med alle mine ting i hænderne

Skriver jeg et brev

Landevejen er tom

Farvel til Nakskov

Nu går vejen et andet sted hen

Han taler ikke med nogen

Så jeg glemte at han er blind

Måske gør han også selv det

Ting som står i stuen

Leder til ting som står i soveværelset

Han behøver ikke bruge øjnene

Man kan høre ham

Som han flytter sig fra et rum til et andet

Går ind i sofaen, bonk

Går ind i dørkarmen, bonk

Går ind i klædeskabet, bonk

Lyden af sammenstød leder ham på vej

Hvis han en dag skulle få synet igen

Kunne mit brev have fået en betydning

Men han behøver ikke bruge øjnene

Nu går vejen et andet sted hen

Afsked med Nakskov