Bombemester Sørensen har invaderet byen
Med sin røde campingvogn, sin KæmpeKanon
Og tre elefanter, for syns skyld
Har Sørensen plantet sit flag på toppen af rådhuset
Flaget der i denne sæson er karrygult med røde tværstriber
Som Sørensens dragt
Der varsler hans ankomst på lang afstand
Og prægtig ser han ud
Som han ruller ind i byen
Eller egentlig nærmest sprutter
Siddende bag rattet i førerkabinen
Med det lange overskæg strittende ud ad vinduet
”Den motor er dobbelt så gammel som jeg”
Råber Sørensens stolt da han går i stå på hovedgaden
Og de gamle på bænken råber til ham om ikke det er tid at skifte den ud
”man smider ikke sine forældre på lossepladsen”
svarer han med højt humør
Og elefanterne stiller sig på bagbenene og vifter med snablerne
For publikum skal fodres med tricks
For at fodre elefanterne med jordnødder
Og bag rattet sidder Sørensen og håber
At det ikke kun er elefanterne der får et klap bagi
Men at hans pragteksemplar af en cirkusvogn gør det samme
Gerne af nogle meget stærke mænd
”Hvem tør se Verdens Mindste Mand, med Verdens Længste Overskæg, flyve over Byens Højeste Træ?” råber Sørensen for at få sat skub i tingene
For skub skal der til hvis cirkuspladsen skal nås denne eftermiddag
Sørensen plejer ellers ikke at være pessimistisk
Men denne charmeklud af en forstad lader til kun at indeholde folk med grå hår
Eller folk hvis hår endnu ikke er ankommet
”Skal Eduardo ikke have noget selskab omme i bagtroppen” råber Sørensen kækt
og Eduardo med Verdens Største Overarme spejder ud over flokken for at finde sin ligemand
og bliver helt slap i musklerne ved tanken om at skulle skubbe den tunge skrammelkasse alene
indtil der høres et grin i det fjerne
og jorden begynder at ryste ved tanken om den dinosaur der må være på vej
den husker kun alt for godt sidst disse væsner trampede på dens ømme overflade
Alt det postyr der for et sekund siden fyldte gaden
Er på magisk vis dæmpet ned
Som om en drage havde tabt et enormt stykke vat over hele byen
Men det er ingen drage
Og heller ingen dinosaur
Der kommer trampende
Det er ingen anden end Bumstærke Bob
Den dummeste, kærligste og Allerstørste Kæmpe Verden Nogensinde Har Set!
Han fór vild med sin vogn da Bombemester Sørensens flok sidst var på besøg
Og selvom han hylede så højt som 10 elefanter
Og det i forvejen ikke er nemt at overse en kæmpe
Så Sørensen ingenting
Og hverken Sørensen eller Sørensens elefanter kunne forstå
At hylet ikke var en hilsen fra et andet cirkus
Men at det var deres ven Bob som savnede sin cirkusfamilie
Og nu er Sørensen tilbage i byen mange shows, ekstranumre og jordnødder rigere
Men stadig manglende en kæmpe
Så da Sørensen ser den Allerstørste Kæmpe Verden Nogensinde Har Set!
Som græder gensynets allerstørste tårer
Bliver han blød i knæene og overskægget
Men skyder hurtigt benovelsen fra sig og råber kækt
”Så er pausen vidst slut Bob. Så kan du godt hoppe om og hjælpe Eduardo med vognen”
Og så gør det næsten ingenting at Bob er for dum til at forstå talemåden
Så træerne letter tre meter da kæmpen hopper så højt han kan
Og lander lige ved siden af Eduardo, der godt nok ikke fortrækker en mine
Men blot rykker en smule til venstre for at give plads til en gammel ven
Og pludselig har kræfter nok til at skubbe hele verden til side for ham hvis det skulle være
For nu er Cirkus Sørensen kommet til byen
Og Bob er kommet tilbage
Overskægget er friseret og sat
Smilet er bredere end nogensinde før
Og med Bobs hjælp bliver det intet problem at sætte teltet op i en fart
Så elefanterne igen kan danse og guffe jordnødder
Sørensen kan kravle op i sin kanon
Og publikum kan betragte et lille karrygult lyn med røde tværstriber og Verdens Længste Overskæg flyve hen over aftenhimlen