Onsdag d. 18. Juni

Kunst i luften

Daler ned fra himlen

Lander i håret når man går forbi

Og jeg smiler ved synet

Fordi det lader mig vide

At der stadig er folk

Som spreder armene

Og prøver at flyve

Trodser samfund med indbygget savblad

Samler de knuste drømme op

Og jonglerer med dem

Balancerer på kanten af en livsstil

Holder sig trygge i fem meters højde

Med fødder for sarte til at gå på asfalt

Og hoveder for fyldte af drømme

Til ikke at svæve

For det er drømmene der bærer

Drømmene gør verden let

Og det er måske problemet med os jordboere

At vi insisterer på at holde fødderne på jorden

Så selvom jeg kun kan håbe på at blive grebet

Selvom jeg ikke tør falde fra højder

Selvom jeg altid vil have begge ben solidt plantet i spinatbeddet

Holder jeg fast i min ret til drømmene

Til at sidde i vinduet

Og sympatisere med fuglene

Artisterne

Flyvemaskinerne

Lade det danne billeder

Og blive til kunst i luften

Så selvom jeg ikke flyver

Kan jeg stadig betragte glitterstøvet

Når det falder fra himlen

Lander i håret

Og lader mig drømme