Bladene på pladsen

Laver bevægelser som uret

Rundt og rundt

Pludselig er der gået et år

Hvor det startede, er fortid

Falmede billeder i en lukket skuffe

Og det blad vi lagde på pladsen

For at markere nuet

Dengang

Er fløjet væk

Ind i en ny tid

Der rammer os

Som vi går på gaden i modvind

Prøver at dukke os for udviklingen

Og den uundgåelige afvikling af alt, der virker vigtigt

Da er det jeg indser

At hvis dette øjeblik skal betyde noget

Må jeg pakke det sammen

Lægge det i lommen

Tage det med ind i det nye år

Så det ikke ender der

Efterladt

Som endnu et blad på pladsen

Mandag d. 11. Maj

I avisen, på næstsidste side

Der hvor boldene plejer at flyve

Ligger en hilsen

Uden resultater

Til ingen i verden

Bortset fra dig

Hvis du tager hytteskoene af, kommer jeg hjem

På en trist tirsdag vil jeg vandre

Måske i modvind, måske

I silende regn

Kun for at ende på sofaen

Med benene oppe

Finder vi hinanden

Eller også ender jeg på en våd trappesten

Ved siden af de visne blomster

Lad mig høre fra dig

Så finder jeg din sofa og bestiger den

Søndag d. 10. Maj

Jeg har presset læberne så tæt sammen

At de blev blå

Fordi de læber er porten til alt det grimme

Grumme ord

Leveret med dårlig ånde

Du er et hul

Gravet så dybt i jorden

At du favner hele kloden

Jeg hælder alt derned

For at se det flyde over

Så vi kan skvulpe sammen

På usikker grund

Du tager bare imod

Jeg siger ikke et ord til

Lørdag d. 9. Maj

Når man snyder næse i ærmet

Skal man huske at vaske skjorten

Uden tanke på fortidens fejltagelser

Bare betragte det glinsende snot

Grønne nil deler ærmet i to

Stoffet er flodbreder

Og nye samfund opstår

Nationer af tråde

Taler vævende om at tage sydpå

Fredag d. 8. Maj

Udendørs tosomhed

Vi har åbnet vinduerne

Og lukket havet ind

Havet er grønt

Indtil solen skifter plads

skifter farverne

 

Jeg ser dig fra en ny vinkel

Havet er blåt

Vuggende, syngende evighed

På et tidspunkt må proppen trækkes

På et tidspunkt skyller du væk