Der
. Gik
. En
. Mand
. På
. En
. Trappe
.Trappen
. Manglede
. 1
. Trin
.
Manden Stedet
. Faldt I
. Og
. Tog
. Elevatoren
.
Der
. Gik
. En
. Mand
. På
. En
. Trappe
.Trappen
. Manglede
. 1
. Trin
.
Manden Stedet
. Faldt I
. Og
. Tog
. Elevatoren
.
Lad os synge en børnesang om regnvejr
Når regnen regner oppe på taget
Regner jeg med at vandet er samarbejdsvilligt
Kurer ned ad husene og drukner alle musene
For at afhjælpe min paranoia
For hvis jeg skal lykkes
Få succes og se ud som om jeg har overblik
Uden vandede undskyldninger
Og anløbne tendenser
Må jeg have hjælp til at regne ud
Hvordan jeg får fremdrift
Finder en regnjakke og kommer fra a til b
Uden at ende som endnu en druknet mus
For samfundet synger om fremdrift
Mens resten af verden skubber på
Og jeg har billet til en færge i den forkerte retning
Så jeg havner hvor jeg ikke kan bunde
Når det regner på præsten drypper det på degnen
Men ingen stiller spørgsmålstegn ved
Om degnen måske hellere ville have været sømand
For når regnen regner oppe på taget
Og floden bruser i ørene
Er det let bare at lade sig rive med
Jeg spejler mig i dine øjne
Dine øjne er af glas
Reflekterer mit syn på mig selv
Jeg synes dine øjne er grimme
Så jeg samler sten
Til mine hænder er fulde
Og kaster dem på dig
Mit ønske om at skade
Er skrøbeligt som et sandslot
Et sandslot du brænder til glas med din ildånde
Resultat; du vinder
Jeg står tilbage med tomme hænder
Og blå mærker
Igen
Jeg spejler mig i mine egne øjne
Og ser ingenting
Jeg læste i dag om en mand der ikke var terrorist
Han gik med printer, politiet gik med pistol
Pressen gik med mikrofon
Og snart kendte vi alle historien
Det er svært ikke at smile
Ved tanken om at selv en mand med en printer
Kan blive dagens hovedhistorie
Jeg er mig
Jeg er min krop
En konstruktion der ikke er fejlfri
Men har taget færre år at bygge end de fleste kirker
Jeg har en puls
Og et hoved
Og ti tæer
som alle sammen er skæve fordi min autonome storetå nægter at gå samme vej som alle andres
Jeg har verdens mindste ører
Som summer med musikken fra tusinde sange
jeg har hørt i radioen alt for få gange
men alligevel plager alle andre med til de får spat
Jeg har en stemme
Som stadig vokser
Som jeg vil bruge til at sige fra
Råbe op
Rejse mig op
Kræve retfærdighed for de svage
Ikke vige tilbage for nogen men sige det der må siges
Når først den finder modet til at gøre det
Jeg har en lejlighed
På Frederiksberg
Med udsigt til mine naboer og en skole jeg aldrig har gået på
Selvom jeg har studeret til min hjerne næsten gik i stå
Jeg har en eksamen og et bevis på samme
Et bevis på at jeg kan tale spansk, tysk og engelsk
Integrere(eller næsten)
Analysere og for resten
Jeg kan også springe buk
Jeg har et hoved
Der heler hurtigt
Men ofte sprænges af tankerne derinde
Jeg har et særligt minde
Om at hoppe i vandpytter og beholde strømperne på
Om at grine til kroppen går i stå
Om netop bare at stå
Som lammet på en regnvåd gade
Jeg har en cykel
Der knirker når jeg kører
Der gav mig nyt navn
Og cykelhjelm i matchende farve
Jeg er pigen med den blå cykel
Jeg er et lille stykke af himlen
hver gang jeg cykler gennem byen
og deler filosofiske tanker med en gul bjørn med en blå ballon
Mens jeg smiler til dem jeg cykler forbi
Jeg er hende med den lille mund
Med fødderne plantet solidt på fast grund
Og hovedet oppe i skyerne
Hende der drømmer store drømme
Hende der oplever store skuffelser
Hende der græder en syndflod
Jeg er hende der sejler op ad åen
Og nedad igen fordi jeg ikke har nogen stedsans
Hende der farer vild i sine følelser
Og får svært ved at trække vejret
Fordi bladene danser på de grå fliser i gården
Jeg er forelsket i livet
Jeg er forelsket i litteratur
Jeg er forelsket i ord
Det er sådan jeg er
til alle tider
Jeg har en barnlig sjæl og en voksen krop
Med appetit på liv, latter og lasagne
Jeg har præcis 4 kilo fremmed materiale siddende på maven
Som konstant minder mig om alt hvad jeg ikke kan
Alt hvad jeg aldrig bliver
Alt hvad jeg gerne ville være
Og alt hvad jeg gerne ville være
Er typen der kan glemme fire kilo
Og bare være mig