Torsdag d. 26. Februar

Dåselatter flyder ud i hovedet på mig

Du griner mig i ansigtet

Det er aldrig noget jeg har sagt ja til

Og ingen forstår hvad der er sjovt

Du kunne lige så godt krølle papir sammen

Kaste det ud ad vinduet

Eller sætte ild til det

Så tør er lyden

Den beviser ingenting om mig

Men råber til verden

At din samvittighed er den tørre latter der brænder

I morgen vil man feje aske op på gaden

Folk vil skodde deres smøger samme sted

Sådan bliver du ligegyldig

Lille og ubetydelig

Og pludselig er det ikke længere dig der griner mig i ansigtet

Den tid er slut

For du blæser væk med vinden

Mens jeg står med min tyngde

Og ser dig flyve

Onsdag d. 25. Februar

Der var noget med en dør

Sådan en tung en

Metalnitter i kanten og afskallet maling

På måden der fortæller

At det er ikke hvem som helst der går igennem her

Farven er lige meget

Jeg ved ikke hvilket træ den er lavet af

Bare husk dette

Det var noget med en dør

Og ind ad den dør kunne komme

Engle og dæmoner

Med lysende glorier og brændende spyd

Den grimme ælling

Fordi selv grimme skabninger skal have en plads et sted

Menneske uden hund

For kaos er først at finde

I det øjeblik hvor

Menneske jager hund

Der jager ælling

Så selv dæmoner må vende øjnene mod himlen

Hvor englene bruger ord som skyerne aldrig burde høre

Det var sådan en dør

Indbydende til sådanne indgange

Måske knirkende på gamle hængsler

Eller en lydløs invitation til hemmelige møder

Og alt dette kunne jeg kun stå og se

Mens jeg frugtesløst hev i håndtaget

Og skubbede nitterne den forkerte vej

Der var noget jeg skulle have gjort

Der var noget med en dør

Tirsdag d. 24. Februar

Det er et smukt billede

At stå her og se

Hvordan foråret fader ud

Og vinteren ligesom bliver hængende

Som at samle sten på stranden

Det er altid de blanke hvide der bliver liggende i lommen

 

Og på den varmeste sommerdag

Når jeg tænker at det aldrig bliver snevejr igen

Rækker jeg ned i den lomme

Og pludselig kan jeg ikke huske

Hvorfor jeg skulle i vandet

Mandag d. 23. Februar

Ny dag

Ny tekst

Nye ord

Vi kan tale i en uendelighed

Fylde timerne med lyd

Og alligevel sker der ikke en skid

Det er ikke denne tekst der kommer til at flytte verden

Men når jeg om lidt rejser mig

Åbner køkkenskabet under vasken

Og griber om det grå plastik

Fyldt med tid, der har passeret gennem stuen

Måltider spist, samtaler ført

Det er det, der flytter os

Videre

Til en ny dag

Ny tekst

Nye ord

Søndag d. 22. Februar

Jeg beskrev mig selv med blade

Så da efteråret kom, måtte jeg lade mig rive med

Blæse væk

Søge nye græsgange at lægge mig på

Men jeg fandt kun asfaltens hårde pande

Byens rynkede bryn og fordømmende blik

Der kan man ikke sove

Drømmene inficeres og fyldes med sod

Kinderne bliver hullede af efterladte glasskår

Så luften blæser igennem cellerne

Igennem mig

Og nu er jeg bladene

Allerede væk når du ser dig tilbage