Fugleflugt

Sorte linier opdeler himlen

Grønne linier opdeler landet

Hvide linier opdeler byen

Vores egne linier opdeler os

adskiller os fra os selv

hinanden

Hvor blev du af, da du mærkede berøringen

At trække sig fra berøring

At blive til sten

Al smerte er menneskelig

Som puslespilsbrikker på et bord

Ligger min opmærksomhed

Spredt i fragmenterede billeder

Syrien, billedlotteri og kattens værn

Blendet og serveret

Dagens ret i min avis

Ord der bliver til støv

Løftes op og spredes over gulvet

Da kold vind åbner mit vindue

I min lomme flyder en båd

Vuggende, blidt

I det tørre lommeuld

Som skum på havets bølger

Det er de sidste minutter inden klokken slår tolv

Der får mig til at kigge tilbage

På de minutter jeg brugte

Uden tanke for at dagen uundgåeligt går

Og ingen taler om hvorhen

Vi tager hinanden i hånden

Lykke så materiel at den manifesterer sig som et billede

Printet på papir og på nethinden

Et billede af en cykel

Lyde af metal i stumper

Der samarbejder om at skabe en retning

Fremad

Solen er gået ned nu

Og alle andre er gået indenfor

Men ikke dig

Fortovet runger tørt med lyden af dine skridt

Gadelygternes tørre lys opsuger varmen

Julemanden kommer ikke på disse kanter

Men hvis man ikke tror på historierne, bliver de aldrig sande

Fatamorgana kalder man dig

For du sætter ingen spor

Alt hvad du er, har du givet væk

Til dem der har mistet sig selv

Du bærer min tro i dine lommer