En usynlig hånd har malet alting i nuancer af sort
Så man kan høre maling dryppe i mørket
Og farve fremtiden
Uden at nogen bad om det
Han læser det i skyerne
Han skriver det i stjernerne
Mod himlens mørke spejler det sig
skrevet i lys
et ord, to ord, tre ord
Som solen beskriver sin bane, læser han videre
Stopper, undrer sig
Hvem har slettet en sætning
Og ændret døgnets rytme
Dryppende i store fede dråber
Løbende ned ad hagen
Skinnende som u-pudset glas er vi
Det stof vi er gjort af
Vores generation
Fodret med mørke
Frataget en fremtid fra barnsben
Og nu på vores voksne ben, nægtende at bevæge os
Mørket er altomsluttende lydløst
Altoverdøvende tæt
Mørket er store, fede dråber fremtid
Der lander i håret på os
Lugter af gamle fejl
Flyder ud på vores livs kontrakt
Vi står, på usikre ben, og føler kvalmen
”ADGANG NÆGTET”
Så står jeg foran min egen hoveddør
Låst med en anden nøgle
I en anden tid, hvor samme stykke træ ikke tilhører mig
Jeg kan ikke komme ind i varmen
Ikke for et tusinde guldmønter
Ikke engang for det lille stykke slebne guld, jeg har i lommen
Og som til enhver anden tid, ville være ugyldig valuta
Men som lige netop her, burde være podning for dette træ
Få et hjem til at vokse frem på den anden side
Åbenbare den mest velkendte, trivielle tryghed når bladene folder sig ud
I stedet står jeg og visner i vinden
Nu er jeg hjemløs
Med rod i en dør, der ikke vil åbne for mig
Og støvler der længes efter en bestemt planke at stå på
Jeg kunne banke på
Men jeg ved, at jeg ikke er hjemme
Tasker fyldt med tøj
I en fremmed entre
Hvor nogen har malet væggene samme farve som glemsel
Her lugter af fremmed
Sådan et sted kan man ikke bare stå stille
Prøvende træder vi ind i rummet
Lyden er forkert
Sådan knirker vi ikke hvisker jeg i dit øre
Men du kigger interesseret ind i stukken
Runger med dit blik
”Her skal vi bo”
Min taske er flyttet ind
Men min jakke hænger stadig på mine skuldre
Valnød
En hård skal
Dækker nogle gange for søde vidundere
Som æg beskyttet af et stykke af sin mor
Svøbt i panser og krøllet rustning
Nogle gange er du ridder
Og nogle gange er du ingenting
Intet æg, intet guld
Så tom indeni
skallen i sig selv er skatten
slået i stykker
devalueret af sin egen krøllede mystik
fragmenterede gåder ingen husker svaret på
Men smagen sidder fast
Et bittert minde i den ene kindtand
Valnød
Jeg kan knække dig
Men jeg kan ikke knække koden for
Hvornår du rigtig var levende