En rød lille nisse stod på en høj
I intet andet end undertøj
Rød som den rødeste hue han var
Og ganske forfrossen, han tænder skar
For nogen havde taget hans nissenøgle
Fra jakken han havde hængt på en bøjle
En ond spøg fra en, der ville sig hævne
På nissen som alle havde hørt gik i søvne
Natten forinden kom stormen til byen
Og sneen sig meldte med isnende fygen
Nissen lå i sin seng og sov
Da en anden rød hue gik på nøglerov
Og ganske som denne havde set det komme
Lå nissens nøgle i jakkens lomme
Nissen selv, der var så forudsigelig
Snorkede højlydt og rejste sig pludselig
Med lukkede øjne og arme strakt frem
Gik han mod døren, klokken var fem
Rødhuen stod bag ved døren og lo
Da nissen fat i håndtaget tog
Så smaskede han stille og kløede sig lidt
Og forlod derpå rummet med usikre skridt
Natten var sort, men det kunne nissen ikke se
Han sov jo stadig da døren gik i
Først da han plantede sin sok i en snedrive
Fik kulden og blæsten vækket ham til live
Han kiggede ned på sin våde sok
Tænkte først ”Nu drømmer jeg nok”
For nissen kunne slet ikke mærke sine tæer
Hvilket måtte betyde han slet ikke var der
Det var hans hurtige ræsonnement
Indtil han hørte en hånende sang
Det var en nisse, der nu var hans fjende
Som leende havde givet sig til kende
I sikkerhed bag den duggede rude
Viste han nøglen til nissen derude
Grinede højt og vendte sig om
Forsvandt væk i mørket, hvorfra han kom
Nissen han bandede og svovlede og skreg
”Kom du herud, så smadrer jeg dig”
Men Rødhuen vinkede blot fra sin borg
Han fandt situationen så inderligt sjov
Det gjorde nissen forståeligt nok ikke
Det var så koldt at han begyndte at hikke
Han ventede en time, han ventede to
Og raseriet faldt ikke til ro
Ej heller kunne han finde en plan
Selvom tankerne hvirvlede som en orkan
Nisser sover forskrækkeligt længe
De skal ikke op og tjene penge
Men endelig vågnede nissebarakkerne
Snørede støvler og knappede frakkerne
Da de gik ud i den iskolde vind
Så de en rød og påklædt pind
” Den kan vi bruge. Det var da smart.”
råbte de og fik ham vendt i en fart
Ingen så at der manglede en nisse
Og genkendte ikke den skaldede isse
Snart fik de rykket skulpturen på plads
Så den pegede mod julemandens palads
Før var nissen arrig og tvær
Nu hjælper han alle med hvor nordpolen er
Og, måske til sommer hvem ved
Tør der en nisse på Nordpolen et sted