Lørdag d. 21. Februar
Alma
De to farveløse pupiller
Stirrer inde fra stuen
Så insisterende huller
Pupiller sat fast i et kunstigt kranium
Der med blikket foregiver at have en forstand
Skal jeg stole på det hoved
En amputation af min far
Der stirrer inde fra spisebordet
Som kun en amputeret far kan det
Som om han havde lyst til at spørge mig, hvor jeg har lagt min moral
Om den er lagt samme sted hen
Som jeg har lagt mit mod
Selvom han af alle burde vide, at modet aldrig har været der
Det hoved forventer noget
Fornemmer jeg
Så nu rejser jeg mig endelig
Kig godt efter far
Nu slår jeg kolbøtter
Ingen kommentarer endnu