pludselig står du i døren 

Planlagt tilfældighed siger du

Og ser et andet sted hen

Jeg var egentlig

på vej

Og det virkede rigtigt

som beslutningen om at bade

i alt for koldt vand i november

i løb er der ingen vej tilbage

og dit ansigt er en spejling

Helt blank

jeg ser mig selv som helt blank

et mysterium

jeg ikke selv har regnet ud

selvom jeg har regnet de fleste ting ud

og ned

i søen

jeg har fortalt dig om den

om ferie i Sverige

alle de ting jeg vil nå at dele

jeg vil nå det hele

med dig men du er på vej

ud

Jeg kunne grave mig ned

have en retning

en anden retning

nedad

muldvarperne mangler 

et nærvær i det blinde

Så er det han klør mig på ryggen

ham

som er dig

som giver mig kuldegysninger

på lige præcis den måde

dine fingre klør

lidt for meget

negl på sart hud

lidt for meget

kuldegysninger og en tanke 

Ædt af din væren

Som var du en virus

En parasit der har lagt beslag på min hjernefunktion

Inficeret min tankevirksomhed 

og generelle væren

Hvilket også er prætentiøst i sig selv

være så fokuseret på egen eksistens

vi er jo to

der ånder den samme luft

eller hinanden

Her står jeg og eksisterer

og går i stykker

flager under negle

hud og negle og små stykker DNA

der finder sammen

når du nu ikke vil

hvorfor vil du ikke lytte til dit genom

når det passer så godt med mit

vil du videre

det var mig der var på vej

nedad

luk døren

derude skal vi ingenting