Onsdag d. 22. Oktober

Torsdag d. 23. Oktober

Vandet bobler blidt i bækken

Det er ikke poesi

Blommer modnes vagtsomt i haven

Det er ikke poesi

Jeg skriver ord på papir

Det er ikke poesi

Det er ikke defineret

Det er ikke

Et budskab til verden

Eller et forsøg på at ændre den

Måske snarere

Nærmere

Tættere på at være

Et forsøg på at sortere

Hvis jeg skriver tilpas mange sætninger

Samler dem i en gryde

Og skræller de sorte pletter fra

Tæller punktummer og regner sammen

Sier det grove og grimme fra

Så der til sidst bare er koncentreret kunst tilbage på bunden

Vil jeg kunne samle det op

Hælde det på flaske og gemme det

Jeg sidder og lytter blandt publikum

På grimme sætninger indpakket i flot papir

Tålmodig

Måske

Med et hemmelighedsfuldt smil på læben

Når alle har talt sig tørmundede

Vil jeg hælde poesien i drikkevandet

Sidde og betragte dem drikke

Jeg har ikke noget at skulle have sagt

Ikke endnu

Jeg venter til sidste dråbe

Før jeg punkterer boblerne i bækken

Plukker bærerne på hækken

Skriver en ny sætning

Og prøver at være ordinær

Da vil alle kunne se

At poesien ikke skabes

Den bor her allerede

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdag d. 22. Oktober