Onsdag d. 22. Oktober

Deres tilstedeværelse manifesterede sig først som lyd

Tunge støvletramp udenfor et tilskoddet vindue

Stille åndedræt og foldede hænder på den anden side

En hviskende bøn til en døv gud

Støv dalende fra loftet som sne

Landende på kroppe over jorden

Kroppe fyldt med sult

Men ingen maver rumler når fremmede går rundt udenfor

 

Stilheden opsluger alt

Undtagen tunge støvlers hånlige latter

Til næste efterår ville der igen kunne høstes

Drømme om brød ville mætte mange indtil da

I mørket ser man tydeligt forrådet brænde

Jorden bliver frugtbar af mødet med sultne flammer

Men maven mættes ikke af duften af brændt kød

 

Sidste år blomstrede æbletræerne

De gamle kopierede det på papir

Børnene levendegjorde foråret som klatring i træer

Indtil vinteren kom og alting visnede

Nøgne grene på frossen jord

Som efterladte lemmer

Hvis træerne blomstrer igen i år

Vil der ikke være nogen til at se det