Mandag d. 4. August

Tirsdag d. 5. August

Jeg oplever ingenting

Strækker mig hver halve time

Arbejder på at blive landets kedeligste menneske

Inden jeg indser

At jeg stadig ikke har en løsning på at omgå det faktum

At succes virker spændende

På folk

Og tiltrækker opmærksomhed

Efter en hurtig revision af mine synspunkter

Konkluderer jeg at andenpladsen må være målet

Man taber sølv og tier det ihjel

Middelmådigheden er inden for rækkevidde

Det samme er fjernbetjeningen og agurketid

Sekunder så stillestående

At jeg kan samle dem som krystaller

Og putte dem i kaffen som nu er blevet lunken

I minutterne jeg misbruger på at trække vejret

De stillestående sekunder

Der tæller tiden

Til næste stræk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandag d. 4. August