Søndag d. 3. August

Mandag d. 4. August

Mit første kæledyr var en frø

Han hed kaj

Jeg fandt selv på navnet

Ret stolt over min hittepåsomhed

Kaj var lille og skrøbelig og boede i et akvarium

Jeg var ret glad for søen ved vores ”sommarstuga”

Og besluttede at dele glæden med Kaj

Året efter fandt jeg en ny frø som jeg også kaldte kaj

 

Min mor vil ikke indrømme det

Men inderst inde er hun et hundemenneske

Hendes første kæledyr hed Chappo og boede hos en gammel dame

For enden af vejen

Jeg er mere til katte

Det ved jeg ikke hvordan man skal tolke

 

Da min far var lille boede han på en gård

Der boede også en hest som min farmor havde døbt Bon Dir

Så hvad enten den kunne lide det eller ej,

Var det nu dens navn

Måske havde navngivningen givet Bon Dir fine fornemmelser

Den var i hvert tilfælde ikke særlig god til at lege cowboy

 

Min far havde hest, min mor havde hund

Og nu sidder jeg og kigger på et herreløst kræ

Der kigger igen med sine sultne ynkelige øjne

Som flot ignorerer de nyindkøbte hundekiks foran den

Jeg lugter af den kylling jeg er ved at lave til aftensmad

Kattemenneske eller ej

Lige nu er mennesket virkelig hundens bedste ven

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndag d. 3. August