Mandag d. 11. August

Dette er en tekst til de grå dage

Når regnen har blokeret døren

Og elkedelen ikke virker

Fordi naboen har kogt nudler i den igen

De dage hvor alting smager af daggammel bouillon

Hvor mælken er sur og Netto holder lukket for første gang i 3 år

Så man står på gaden og stirrer

På plakatens lyshårede, gummistøvlebeklædte solskinspige

Som stadig smiler når man kort efter river hende i stykker

Fordi også hun er lavet af plastik

Og man går hjem med sit tomme indkøbsnet og tænder for radioen

For at dulme de dårlige nerver med lidt musik

Men p1 har tema om døden og p2 spiller skæbnesymfonien på repeat

Og mens man støder tæerne mod spisebordet og prøver at trække vejret

Er dette en opfordring til at tage sine bedste sokker på og

På en dag hvor alting lugter af offentligt toilet

At glemme Nettotraumet og sætte sig ned og læse videre

 

Dette er en tekst til de grå dage

Til at minde dig om at der også er rigtige mennesker derude som smiler

Til at huske dig på at Netto, når de åbner igen,

Stadig sælger gammeldags karameller

Indpakket i guldpapir

Og at du, modsat reklamepigen

som er printet fast på plakatsøjlen foran din hoveddør

Kan gå ned og købe karameller

Spise til din mave ligner julemandens

Fordi du er tredimensionel

Og når dit smil blegner så er det fordi du ikke har lyst til at smile

Ikke fordi regn og sol har rottet sig sammen

mod den farvepatroninjicerede glød i dine kinder

selvom du har ondt i tæerne

og paranoia over radiogyseren

så skru op vor volumen

lad de farvede sokker vrikke i takt

Måske får du da lidt overskud til at indse

At du er menneske

Godt nok på ”pølsedansker i gummistøvler og regnvejr”-facon

Men det er godt nok

Dit smil er flygtigt men ægte

Din krop er tyk og tredimensionel

Og vigtigst af alt

Du har friheden

Til at have en lortedagen gang i mellem