Torsdag d. 5. Februar
Der er intet tilbage
Lyset er gået
Dryppende associationer til klaustrofobi
Spiller som et soundtrack til den film du ikke ville have en rolle i
(Selvmedlidenheden venter i mørket)
Men kan ignoreres
Selvfølgelig kan det ignoreres
Man kan lukke øjnene for alting
(Selvmedlidenheden venter i mørket)
Der er lys for enden af tunnelen
Hvis bare man tør tage turen hele vejen
Mærke de fugtige sten omgive en
(Selvmedlidenheden venter i mørket)
Som en klam omfavnelse fra en fremmed
Lugten af uforberedt tale hænger i de sten
Venter på en undskyldning for at stamme
Eller på at blive forladt
(Selvmedlidenheden venter i mørket)
For man kan ikke tænde sin egen pære
Kontakten sidder for højt
Eller man sigter for lavt
Det er svært at orientere sig uden lyset
(Selvmedlidenheden venter i mørket)
Ingen kommentarer endnu