Jeg nægter at tale om skønhed
I stedet rynker jeg panden
Koncentrerer mig om ting der gror
Se næste indlæg >
Torsdag d. 18. September
Alma
Du er Adam
Jeg er Eva
På en mark
Lige inden solen står op
Og afslører at alting er nøgent
Sårbart og forgængeligt
I mørket er alt fuldkomment
Som vi står
Betragter verden med mørkebriller på
I de sidste sekunder
Hvor verden er smuk
For gud skabte lyset
Til at sætte spot på det grimme
Og rastløsheden
Så vi ikke kan sove det væk
Tag mig i hånden
Lad os forene vores tanker
Opleve smerten i fællesskab
For skal vi være vågne
I den nøgne verden
Må vi skærme hinanden
For vi er de eneste mennesker der findes
På en mark
Lige inden solen står op
Jeg er Eva
Du er Adam
Ingen kommentarer endnu