onsdag d. 11. februar

Jeg går hen imod huset

Med mursten i mit synsfelt

Stenhård granit i lungerne

Så alting knaser når jeg trækker vejret

Himlen er tungere her

 

Der er ingen grund til at straffe gruset

Men jeg træder hårdt

Lukker usynlige døre

Landskabet skvulper når jeg skubber hårdt nok

Og jeg skubber til

Bare for at få det hele til at flyde over

 

Ser dig vugge i uroligt vand

Det er ikke min skyld at du er et dårligt menneske

At der lugter af død i hjørnerne på dit værelse

Og jeg kommer ikke længere og gør rent

Den tur blev for lang at tage med fødderne snøret sammen

 

Du har grædt dig en flod

Så du kan vugge dig selv i søvn

Mens jeg ser den anden vej

Et sted der ikke er her

Trækker jeg proppen ud

 

Stilstand er min nye stil

Ikke en følelse rører sig i mig

Smuk ser jeg ud i morgensolen

Med stenhård granit i lungerne

Og mursten i mit synsfelt