Med metallets rytmiske raslen pakket i en rygsæk af lærred
Ser jeg landskaberne passere forbi på
Se næste indlæg >
Mandag d. 24. November
Alma
Jeg har trukket vejret gennem dig
Pustet dig i navlen
Ladet træer gro i dit hår
Og slå rødder om dine ribben
Dine blodårer blev til floder
Som gav liv til flora i farver så strålende at vi blev blændet
Dit smil var en livgivende sol
Som gav næring til det, der groede mellem os
Jeg læste i en botanik-bog
Fnøs og fortrængte
Hvad der gror må visne
Hvad der visner må dø
Plukkede grådigt af blomsterne
Og lo og lo og lo
Indtil jeg stod med stilkene i hænderne
Med åndenød i lungerne
Et minde om dig i hænderne
Som blomsterblade, der flyver væk i vinden
Ingen kommentarer endnu