Lørdag d. 22. November

Sult

Er ordet for vores tid

Vi vil fødes

Spises

Elskes

Ubetinget og uopnåeligt

Der er dem, der løber efter andres gulerødder

Dem der dukker sig for samfundets pres

Og håber på at det overser dem

Dem der råber for at overdøve hovedets rungende tomhed

Jeg krabber mig sidelæns gennem tilværelsen

For at passe til normen

I dens sære kantede fremtoning

Mens jeg æder alle gode råd jeg kan sætte tænderne i

Bestialsk fortæring af fremtiden

Resultatet bliver ikke kønt

Måske er det en samfundsfejl

Måske er det bare min ryg, der mangler et led

Og ikke vil bøjes som den bør

Eller også er det undergangens ildevarslende rumlen

Som fjern torden, der uundgåeligt slår ned i dit hus

Rammer unådigt

Din fremtid

Dig

Imens du kæmper med den modstridende lyst til at række hænderne frem

Og samtidigt lægge dem over øjnene

Mens kravene regner som granater ned over din tilværelse

Mens du ligger der

I de rygende rester af ruinen

Tænker du på at give op

Det gør vi alle

Men alligevel står folk oprejst

Som en alarm høres en rumlen fra maven

Man børster støvet af sig og søger videre

Efter noget

Der kan stille

Den evigt nærværende

Evigt nærende

Sult