Fredag d. 21. November

Jeg ville skrive en besked på din væg

Der var ikke noget papir at finde nogen steder

Og mine selvstændige tanker konkluderede følgelig

At det nogle gange er bedre at skrive ting med blokbogstaver

KÆRLIGHEDEN ER AKAVET

Så lad os få det ud og komme videre

Jegelskerdigogduelskermigogmåskeerdetpåenandenmådeendandremenneskerelskerhinandenogmåskesletikkemensageneratduheletidenerder

Lige der

I mine tanker

I de ting jeg foretager mig

I den måde regnen falder og rammer asfalten

Så den chokeret skifter farve

Når bladene falder af træerne, tegner de dit portræt på jorden

Rationalet i mig siger at det ikke er logisk

At du jo både er uretfærdig og irriterende

For den mavepine jeg har døjet med i en måned

Spreder sig som en svulst hver gang jeg taler om den sommer

Og du er årsagen

Men så tænker jeg på den sommer og hvordan vi ignorerede blæsten

Tog på stranden og mærkede sandkornene prikke i huden

Du er årsagen igen

Du er der hele tiden

Som et lille stykke tape man ikke kan få af fingeren

Jeg piller dig af

Men du sætter dig stædigt på den anden hånd, i mit hoved, i mit hjerte

Selvom jeg kradser dig

Giver dig ar

Gør alt det, jeg håber du ikke gør mod mig

Bliver der alligevel ikke krig

Du bliver bare siddende

Indtil en dag hvor du har flyttet dig

Mens jeg sov, er du blevet væk

Har måske søgt nye steder at klistre dig fast

Andre mennesker, som er bedre til at ae

Som ikke råber når du aer

Sådan et menneske du rent faktisk fortjener

Og jeg står tom tilbage

Med så meget mere jeg skulle have råbt efter dig

Nu er huset stille

Du er gået

Jeg skriver på din væg med blogbogstaver

Og håber du kan læse mine kragetæer