Tirsdag d. 29. Juli

Onsdag d. 30. Juli

Her følger en række informationer om min farfar

Som for den uindviede læser kan forekomme ligegyldige

Men som ikke desto mindre

Er obligatoriske for at I lærer ham bedre at kende

 

Min farfar fik en våddragt til sin 50 års fødselsdag

Så han kunne bruge længere tid

På at være stationær på sit surfboard

Og hans svigerdatter tænkte at sådan et udstyrsstykke

Var en tand ambitiøst

Indtil hun selv blev 50

og besluttede at løbe halvmarathon

 

Det er ikke ukorrekt at påstå

At min farfar kunne være nært beslægtet med en kenyansk høvding

Han taler med træerne

Og kender fuglene på deres aftryk mod himlen

Han taler dyrenes og planternes sprog

 

Han taler også med sig selv

Liggende på runde, gule bolde

Som en blødsøden fakir

Lader han ordene strømme

Til fuglene, fiskene og hvem der ellers fanger dem

For farfar er interesseret i verden

Sin egen opfattelse af den

Og næsten alt dens indhold

 

Min farfar er altid i en nødsituation

Sådan er det når man har for mange gryder i kog

Alle indeholdende etellerandet og safran

Safran som dyrkes der hvor musene stammer fra

 

Min farfar er panisk angst for mus

Det eneste dyr han ikke ved noget om

Hvilket egentlig er pudsigt

For hvis han gjorde

Ville han have fundet ud af

At musene er Iranere

De er gjort af samme stof som safran

Og må derfor de være mulige leverandører af det røde guld

Som interesserer farfar så meget mere end guldet i banken

Det fortæller jeg ham på en græsplæne i solskin

At han og musene og safranen er gjort af samme stof

 

Men min farfar lytter ikke

Beskærer i stedet alle træerne

Og mumler på Swahili

Fordi iransk og swahili må kunne erstatte hinanden gensidigt

I en nødsituation

Farfar er altid i en nødsituation

Min farfar taler ikke iransk

Min farfar kommunikerer kun via råben i telefon

Min farfar er uvenner med google og CIA

Og han er ikke venner med musene

Så indtil videre

Beskærer han alle træerne

Og køber sin safran i en butik

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdag d. 29. Juli