Fredag d. 11. Juli

Lørdag d. 12. Juli

Du kan ikke sætte forklaring til de lyde du laver

Jeg kan ikke høre de lyde du laver men kun håbe på en forklaring

I stedet kommer der gode ord gennem væggen af glas

De kommer fra dig

Gode ord med gode tanker gemt bag dem

Nogle gange er ord overflødige

Nogle ord mere end andre

Og jeg ved godt at jeg taler for meget om mig selv

Bruger mine yndlingspronominer så ofte at de bliver til nåle

Som prikker nydelsen ved selvet ud af huden

Men dine gode ord venter i køen til nålene er væk

Og kommer så med sygeplejertasken

Stryger den ujævne overflade

Prikket af nålehuller, plettet af blod

Stryger den med hårene så der spindes guld

Og det er måske de lyde du laver

Som ikke kommer med en forklaring

Fordi de ikke behøver det

Mens jeg taler og taler

For ikke at klapre tænder

Når nålenes huller tapper stavelser for mening

Indtil der kun er stilhed tilbage

Og jeg husker hvorfor jeg blev siddende

Lige her

Indhyllet i gode ord

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredag d. 11. Juli