Torsdag d. 26. Juni

Der kunne siges tusinde ord om dette nu hvor der mest er stille

Fordi blikke er lydløse og lyde ikke hjælper

Ingen andre lyde end musikken

Musikken som altid følger dig

Et evigt foranderligt soundtrack

Til et liv du endnu kun har set forsiden på

Men allerede har kommet i glas og ramme

Fordi glasset viser dit spejlbillede og illustrerer dit indre

Skarp skrøbelighed

Værdsat styrke

Og fremmede fingeraftryk

Fra et for hårdt favntag

For det er nemmere at holde fast uden forklaring

End at sige de ord der så definitivt er en slutning

 

Og det er den slutning jeg lukker øjnene for

Her på perronen efter konduktøren har fløjtet

Hvor skinnerne lokker med deres ubøjelige stålsathed

Og afstanden til månen

Pludselig virker mindre end kilometerne mellem os

I den omfavnelse der aldrig vil blive vores sidste

Men ligesom de ord vi ikke siger

Alligevel virker så definitiv

 

Medmindre du lukker øjnene

Sammen med mig

Lad de tusinde usagte ord tale for sig selv

Og brolægge kilometrene mellem os med minutter

Inden det sidste tog går mod München