Onsdag d. 11. Juni

Torsdag d. 12. Juni

For enden af mælkevejen hænger der en stjerne

6000 graders uopnåelighed

4,365 lysår og ligeså mange ord væk

ord kastet efter universet i årtusinder

for at prøve at gøre det til en ven

 

For enden af en antenne

kunstfærdigt foldet sølvpapir

sidder ensomhed udstationeret

sender solosignal mod fællesantenner

og venter på at man finder liv i rummet

 

For enden af mørket

skinner et lys

og måske er det lysets tyngde

der får mennesker til at søge sammen

til at søge andres uudgrundelige hoveder

at læne sig op imod

 

For enden af en supernova

er uundgåelig eksplosion

og resterne rammer os

som stumper af et større billede

et puslespil der mangler 14000 brikker

men som alligevel viser drømmen

om hvad der kunne være blevet

 

For enden af en udstrakt arm

kommer den aldrig til at nå

hvad der end var derude

brænder sig på kometerne

trækker sig tilbage

og opgiver

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Onsdag d. 11. Juni