Søndag d. 8. Juni

Det er de stille morgentimer

Det er resterne af en melodi i øret

Blandet med tusind kirkeklokker

Som alle hører

Nu klokken fjorten minutter over fire

Næsten hjemme

Træd til

Hvor alle er for trætte til at bekymre sig om tinnitus

Og i stedet bare nyder nattens melodi

Og lugten fra nærmeste bager

Vind i håret

Tåge i hovedet

Hvor man med lidt held

Kan forlænge den søde smag af natten

Og hende den kønne piges læber

Eller bare starte morgenens selvmedlidenhedsfest

Sammen med de andre

Ofre for morskab og elektronisk tromme

Smil på læben

Sengen kalder

For det her er de filosofiske samtalers guldalder

Natteravnenes ulvetime

Og det tidspunkt hvor jeg

Ville gå med en flot fyr i hånden

På vej mod en snusket lejlighed

Et hemmeligt sted i byen som er mere min

End på noget andet tidspunkt

Hold øjnene åbne

Bare lidt endnu

Og måske er i morgen spildt

Eller også vil den aldrig komme

Måske vil vi bare blive her

Mellem nat og dag

For vi er unge

Og dømt til at være dumme

Hvor gjorde jeg af min telefon

Skulle jeg alligevel tage cykelhjelm på

Men vi er alligevel kloge nok

Til at observere solens første stråler

Og gøre krav på de nyeste timer

Er det for tidligt at sende en sms

For der kan vi overtage andres brugte drømme

Og se dem i et nyt lys

Sammen

Eller

Alene

På vej hjem endnu en gang

Pedal

Fod

Hold rytmen