Mandag d. 19. maj

Tirsdag d. 20. maj

Bare kald mig en tosse

virkelig

jeg mener det

kald mig en tosse

hvisk ordet når du går forbi mig på gaden

tosse tosse tosse

eller kast det i hovedet på mig

når jeg er allergladest

og smilet truer med at dele mit hoved i to

og det er ikke en fornærmelse

det må du ikke tro

selvom jeg lover at lade som om

himle med øjnene

og grine overlegent overbærende

spille min rolle i en klub jeg ikke er med i

bare kald mig en tosse

så jeg kender min plads

for jeg har aldrig kunnet finde den selv

så jeg for en gangs skyld er i klub med nogen

der taler landevejene og længslens sprog

bare kald mig en tosse

sæt mig i bås

med alle de andre tosser

der heller aldrig er blevet voksne

lad os danne en klub

”OS DER IKKE BETALER REGNINGER”

”OS DER ALDRIG HAR OVERVEJET AT INVESTERE I EN HAVEGRILL ”

”OS, DER STADIG TAGER DE RØDE GUMMISTØVLER PÅ NÅR DET ER REGNVEJR”

for selvom vi allerede har gummistøvlerne på

og vi smiler til verden som om den forstår os

så kigger vi altid efter en

som har gået i vores sko

eller i det mindste nogen der ligner

og vi bliver skrutryggede og duknakkede

med tiden

vi dukker os for verden

så den slet ikke får meldt os ind noget sted overhovedet

så bare kald mig en tosse

giv mig en titel

og lad mig bære den med stolthed

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandag d. 19. maj