Lørdag d. 17. maj

På nogle måder er det heldigt

at verden drejer som den gør

så solen står op samme sted som sidste søndag

så vi ved hvorhen vi skal dreje vores hoveder

så alting kan få lov at forandre sig

også selvom det bare er i det små

de helt små ting som støvkornene i hjørnet af stuen

der finder sammen i klumper

og først er de ikke særlig synlige

men pludselig har de mødt hinanden

dannet en klub

blevet enige om at gøre verden opmærksom på deres eksistens

 

på nogle måder er det heldigt

at alting går i ring

selv når alt er nyt

der dufter stadigvæk af nybagt brød foran bageren

græsset er måske grønnere på den anden side

men det vil aldrig være blåt når jeg kigger ud ad vinduet

selv når tæppet bliver revet væk under en

ved man at man på et senere tidspunkt

igen vil møde tæpper

for verden drejer som den gør

og på nogle måder er det heldigt

 

på nogle måder er det heldigt, ja

men på nogle måder ikke

når livet går sin gang

når en fugl jeg kender

og har betragtet fra det værelse som er min fuglekasse

stopper sin forårssang

og jeg føler at livet løber fra mig

eller løber i en retning jeg ikke kan finde

når min stedsans bare ikke er god nok

og ingen kan blive enige om hvilket sprog der skal tales

hvor grænsen skal trækkes

hvor solen står først op

 

når solen går for hurtigt ned

og jeg er nødt til at fortælle mig selv dagligt at jeg ikke er depressiv af natur

og at det ikke nytter noget at lede efter pauseknappen

for de laver ikke VHS bånd mere

og verden er ikke en pandekage

eller en dvd

der er ikke nogen happy ending

intet sidste stop

ingen grand finale

for intet stopper

når verden drejer som den gør

 

og på nogle måder er det heldigt