En plysset grøn virus
er flyttet ind
trækker vejret
som et uønsket kæledyr imellem os
kvæl det
Se næste indlæg >
Byen er stille og solen går ned
Alma
Byen er stille og solen går ned
et slidt rustent kædeværk
verden i skred
hvor blev nu livet af
skønheden, varmen
midt i en stilhed længes jeg efter larmen
Jorden er stille nu, folk gået hjem
før var der latter her
døre på klem
Kæder med hængelås
lukkede byer
om os de samler sig; sortnende skyer
Jeg finder værktøj frem, klipper et led
himlen har åbnet sig
mennesker med
regnen fordamper og kæden vi bryder
stilhed fordrives når latteren lyder
Vi sidder stille og venter på tegn
himmelen slår sprækker
en rensende regn
kæden, der deler os
ruster og splintres
hænderne åbner sig, ensomhed lindres
Ingen kommentarer endnu