En kärlekshistoria
pludselig står du i døren
Planlagt tilfældighed siger du
Og ser et andet sted hen
Jeg var egentlig
på vej
Og det virkede rigtigt
som beslutningen om at bade
i alt for koldt vand i november
i løb er der ingen vej tilbage
og dit ansigt er en spejling
Helt blank
jeg ser mig selv som helt blank
et mysterium
jeg ikke selv har regnet ud
selvom jeg har regnet de fleste ting ud
og ned
i søen
jeg har fortalt dig om den
om ferie i Sverige
alle de ting jeg vil nå at dele
jeg vil nå det hele
med dig men du er på vej
ud
Jeg kunne grave mig ned
have en retning
en anden retning
nedad
muldvarperne mangler
et nærvær i det blinde
Så er det han klør mig på ryggen
ham
som er dig
som giver mig kuldegysninger
på lige præcis den måde
dine fingre klør
lidt for meget
negl på sart hud
lidt for meget
kuldegysninger og en tanke
Ædt af din væren
Som var du en virus
En parasit der har lagt beslag på min hjernefunktion
Inficeret min tankevirksomhed
og generelle væren
Hvilket også er prætentiøst i sig selv
være så fokuseret på egen eksistens
vi er jo to
der ånder den samme luft
eller hinanden
Her står jeg og eksisterer
og går i stykker
flager under negle
hud og negle og små stykker DNA
der finder sammen
når du nu ikke vil
hvorfor vil du ikke lytte til dit genom
når det passer så godt med mit
vil du videre
det var mig der var på vej
nedad
luk døren
derude skal vi ingenting
Ingen kommentarer endnu