Onsdag d. 3. December
Alma
Tror du, at vi bliver udødelige med tiden?
Hun spurgte med sådan en oprigtighed, at jeg ikke kunne andet end svare
Jeg håber det
Med tvivl i stemmen og flakkende øjne
Hvor levende er vi så nu?
Lyset skinnede på en måde, der næsten var kunstig
Vi er så ægte vi kan blive
Levende og ægte er ikke det samme, det ved jeg godt
Men man bliver ikke mere levende, end når man står ansigt til ansigt med sandheden
Vi er måske ikke udødelige men vi er kød og blod
Kødet bliver til jord
Jorden bliver til træ
Træet bærer frugt
Vi bliver måske ikke udødelige
Men vi er her stadigvæk om hundrede år
Ingen kommentarer endnu