Torsdag d. 20. November

Der foregår noget i mosen

Tågen ligger tæt og danner dugdråber på paddehattene

Dyrene kryber i skjul i huller og krat,

mens det hvide tæppe sender fangarme ud efter dem

Der går jeg, i mine drømme altid barfodet

Som en skygge gennem tågen

Mosen kilder mine fodsåler

Vinden leger med mit hår

På dette sted ligger friheden begravet

Forlagt af mennesket for mange år siden

Dem, som lever små liv, på små områder

I stilheden kan man næsten høre dem snorke

Skoven har sin egen rytme

Jeg lader mig rive med

Heksen, kalder de mig

Som en ædru landsbytosse

Den klogeste i klassen

Der lærer aldrig at række hånden op

Holder sin viden for sig selv

Selvom der kunne deles så rigeligt ud af den

Hvis bare de spurgte

Træernes gammelkloge bark suger det grå ud af tilværelsen

Græsset svajer og vifter bekymringerne væk

Et gammelt ordsprog kører i mit hoved

Om at følge skikkene eller flyve væk

Det er ikke mig, der er heksen

Selvom titlen er blevet mig givet

Tågen er ingens

Ikke min trolddom, ikke mit værk

Selvom der foregår noget i mosen

Og de gamle siger, at ting sker på Allehelgen

Går jeg hjem inden mørket falder på

Det er ikke min trolddom, ikke mit værk

Men det siger jeg ikke til nogen

Kun den skyldige snakker om ilden

”Skik følge eller land fly”

Men jeg kan ikke altid flygte

Farligst er de nye steder

Det er der rygterne opstår

Fremmede øjne der lurer i hjørnerne

Som en myg nærer jeg mig på de andres tilstedeværelse

Selvom hånden uundgåeligt rammer mig

Men en myg har intet valg mellem liv og død

De to følger hinanden hånd i hånd

Jeg må blive hvor jeg kender mine selvudnævnte fjender bedst

”Skik følge eller land fly”

Jeg går min sidste tur i mosen

Jeg tør ikke andet