Lørdag d. 18. Oktober

Jeg stod på et værksted

I et grimt kostume

Måske var jeg trold

Eller Quasimodo

Laserne var et gennemgående tema

Og du var der

Grinede højt og skarpt

Jeg vidste ikke om grinet var med eller imod mig

Lyden flåede gradvist min mave i strimler

Lange tråde af råt kød

Så jeg til sidst var laset fra inderst til yderst

Med latteren som en konstant tinnitus i ørene

Pludselig slog gulvet revner under mine fødder

Store sorte huller af intet afslørede hvad jorden er lavet af

Og jeg indså at hullerne var mig

At jeg var ingenting

En skal uden substans

En indsigt der ikke fik slået rod

Før trevler at tøj og trevler af hud

Lod sig falde gennem revnerne

Et jeg i tusinde stumper

På vej mod bunden

I et sort hul

På gulvet lå et grimt kostume

Og ekkoet af et grin rungede i væggene