Torsdag d. 11. September

Fredag d. 12. September

Jeg så tre mænd på en bænk

Med rugbrødsmadder og orange tøj

De lignede resterne af en børnehaveudflugt

Stumme og fokuserede på indholdet i deres kasser

Tyggende i takt til trafiklysets skiften

Og jeg fik den tanke

At hvis mit liv var organiseret på samme måde

Ville jeg måske have smilet til dem

Jeg ville måske have fundet min madkasse frem

Have sat mig ned og mødt dem

Hvis mit liv var organiseret på samme måde

Men alt mit tøj ligger på gulvet derhjemme

Og skraldemanden har hentet indholdet i mit køleskab

Så jeg gik bare forbi

Satte mig på en bænk længere henne ad gaden

Med afskallet maling

Satte mig hvor de orange mænd ikke kunne se mig

Og prøvede at blive grøn

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torsdag d. 11. September