Onsdag d. 27. August

Jeg er mig

Jeg er min krop

En konstruktion der ikke er fejlfri

Men har taget færre år at bygge end de fleste kirker

Jeg har en puls

Og et hoved

Og ti tæer

som alle sammen er skæve fordi min autonome storetå nægter at gå samme vej som alle andres

Jeg har verdens mindste ører

Som summer med musikken fra tusinde sange

jeg har hørt i radioen alt for få gange

men alligevel plager alle andre med til de får spat

Jeg har en stemme

Som stadig vokser

Som jeg vil bruge til at sige fra

Råbe op

Rejse mig op

Kræve retfærdighed for de svage

Ikke vige tilbage for nogen men sige det der må siges

Når først den finder modet til at gøre det

Jeg har en lejlighed

På Frederiksberg

Med udsigt til mine naboer og en skole jeg aldrig har gået på

Selvom jeg har studeret til min hjerne næsten gik i stå

Jeg har en eksamen og et bevis på samme

Et bevis på at jeg kan tale spansk, tysk og engelsk

Integrere(eller næsten)

Analysere og for resten

Jeg kan også springe buk

Jeg har et hoved

Der heler hurtigt

Men ofte sprænges af tankerne derinde

Jeg har et særligt minde

Om at hoppe i vandpytter og beholde strømperne på

Om at grine til kroppen går i stå

Om netop bare at stå

Som lammet på en regnvåd gade

Jeg har en cykel

Der knirker når jeg kører

Der gav mig nyt navn

Og cykelhjelm i matchende farve

Jeg er pigen med den  blå cykel

Jeg er et lille stykke af himlen

hver gang jeg cykler gennem byen

og deler filosofiske tanker med en gul bjørn med en blå ballon

Mens jeg smiler til dem jeg cykler forbi

Jeg er hende med den lille mund

Med fødderne plantet solidt på fast grund

Og hovedet oppe i skyerne

Hende der drømmer store drømme

Hende der oplever store skuffelser

Hende der græder en syndflod

Jeg er hende der sejler op ad åen

Og nedad igen fordi jeg ikke har nogen stedsans

Hende der farer vild i sine følelser

Og får svært ved at trække vejret

Fordi bladene danser på de grå fliser i gården

Jeg er forelsket i livet

Jeg er forelsket i litteratur

Jeg er forelsket i ord

Det er sådan jeg er

til alle tider

Jeg har en barnlig sjæl og en voksen krop

Med appetit på liv, latter og lasagne

Jeg har præcis 4 kilo fremmed materiale siddende på maven

Som konstant minder mig om alt hvad jeg ikke kan

Alt hvad jeg aldrig bliver

Alt hvad jeg gerne ville være

Og alt hvad jeg gerne ville være

Er typen der kan glemme fire kilo

Og bare være mig