Det er når jeg går hjem
Med hverdagen hængende som en sort sky over hovedet
Mens jeg passerer
Se næste indlæg >
Lørdag d. 5. Juli
Alma
Luften var kølig
Men kroppen stadig varm
Da dit hoved smadrede mod jorden
Jorden som ville have slugt det hvis dette virkelig var en drøm
Mine hænder blev til hamre
Og du ophørte med at eksistere
Veludført planlægning kunne man kalde det
Hvis man ellers gad sige noget om emnet
Kaste sig ud på forhindringsbanen
Navigere mellem dårlige undskyldninger og Hollywoodforestillinger
Men hvorfor overhovedet prøve
?
Skindet er solgt på den alt for levende bjørn der engang var mit humør
Tilbage er kun birollen i filmen om hende
Der alligevel var smuk bag sygekassebrillerne
Birollen som tørrer borde af
Mens ”den ikke så grimme ælling” og prinsen
Rider af sted mod solnedgangen
Så hvorfor overhovedet forsøge at gøre hænderne bløde igen
Når der ikke er nogen til at holde dem
?
Mine hænder blev til hamre
Og jeg græder ikke længere
Ingen kommentarer endnu