Tasker fyldt med tøj
I en fremmed entre
Hvor nogen har malet væggene samme farve som glemsel
Her lugter af fremmed
Sådan et sted kan man ikke bare stå stille
Prøvende træder vi ind i rummet
Lyden er forkert
Sådan knirker vi ikke hvisker jeg i dit øre
Men du kigger interesseret ind i stukken
Runger med dit blik
”Her skal vi bo”
Min taske er flyttet ind
Men min jakke hænger stadig på mine skuldre
Valnød
En hård skal
Dækker nogle gange for søde vidundere
Som æg beskyttet af et stykke af sin mor
Svøbt i panser og krøllet rustning
Nogle gange er du ridder
Og nogle gange er du ingenting
Intet æg, intet guld
Så tom indeni
skallen i sig selv er skatten
slået i stykker
devalueret af sin egen krøllede mystik
fragmenterede gåder ingen husker svaret på
Men smagen sidder fast
Et bittert minde i den ene kindtand
Valnød
Jeg kan knække dig
Men jeg kan ikke knække koden for
Hvornår du rigtig var levende
Vi skal tilbage nu
Tilbage til knitrende kaffe på kanden
Brænd-varm kamin og lunt humør
Vi skal lande på det sted hvor
Jordbærrene gror vildt fordi
Ingen passer noget og
Allermindst sig selv
Som derfor vokser vildt i krattet
Vedbend, brændenælder, kantareller og personlighed
Jeg kan hele skovens flora
Bærer den i bukselommen når jeg leger bybo
Men det er herude jeg trækker vejret
Trækker ikke biler ned i lungerne
Trækker gulerødderne op selv
Fortærer dem rå
Bliver min egen sol
Strækker armene og spreder lys over landsbyen
Et rødt menneske og et grønt
Sat i stævne på en grusvej
Støvets ubekymrede leg omkring stenene
Dannende en neutral ramme om kontrastfarvespil
Reglerne er ikke værd at huske
Det handler om at lade sig rive med
Lege man er støv
Og give sig tid til at gå i cirkler
Hvordan skal man ellers kredse om de store emner?
Som vinden, der ødelægger alt hvad der er skrøbelig
Fjerner alt hvad der er let
Vi kunne aldrig blive orkaner
Vi bruser for stille
Men dog skal det siges
At natten stadig er fyldt med orkandrømme
Om at blæse og have mel i munden
Byen
I lyset
På himlen
Oven over vandet
I skæret fra sig selv
En sløv pære lyser
Blinker
Overvejer at sove
Intet flytter sig
Alting flimrer
Værelset som en fragmenteret udgave af sig selv