Nogle mennesker spiser havregryn hver morgen

Andre vågner altid klokken syv

Så er der dem, der hver dag pudser glorien

Og dem, der bare nøjes med sølvtøjet

Min nabo laver morgengymnastik

De daglige knæbøjninger får gulvet til at knirke

Så det kan høres hos underboen

Der dagligt tænder radioen for sent

Fordi han, som hver dag, først kommer i tanke om dens drejeknap

Efter hænderne har gravet dybt i opvaskebaljens våde bølger

 

Jeg lyver hver dag

Det er min daglige rutine

At se mig selv i spejlet med et oprigtigt ansigt

Og love at alting bliver anderledes i morgen

I morgen slår jeg ind på ret kurs

Det er dagen, hvor jeg holder hvad jeg lover

Så mit liv vendes på hovedet

Og alting ser sjovere ud

 

Der var ikke nogen, der kendte hinanden

Alle gik de rundt

Med ansigter som ubeskrevet papir

Og råbte mod vinden

På en højere mening med det hele

De ønskede en retning

Men hver gang de fandt den, vendte vinden

Så de måtte stride sig frem med halvt lukkede øjne

Og måske derfor, så de ikke

At dem de passerede, havde de passeret før

De kunne have hilst med øjnene åbne

For det er kendt af alle

At i blæsten har man brug for noget at holde fast om

Et simpelt ord, hvis alt andet er sendt til skyerne

 

Så endelig går man hjem

Men efterlader en sko i rendestenen

Slidt i sålen, men stadig funktionsdygtig

Folk går forbi den og dømmer

Ingen ville samle den op

Selv ikke hvis de gik barfodede på et fortov af glasskår

Så ville de krølle ansigterne endnu mere sammen

Og fortsætte deres selvdestruktive fremfærd

Der ingen af dem, der har oplevet rigtig smerte

Ingen har bare tænkt på det

Men det er sådanne ting vi taler om

Når natten falder på og lyset bliver flydende

Sidder vi, klædt i lånte fjer

Og vender verden i en pænere vinkel

Hvis de kunne høre os, ville i morgen være bedre

Men nu sover alting

Dåselatter flyder ud i hovedet på mig

Du griner mig i ansigtet

Det er aldrig noget jeg har sagt ja til

Og ingen forstår hvad der er sjovt

Du kunne lige så godt krølle papir sammen

Kaste det ud ad vinduet

Eller sætte ild til det

Så tør er lyden

Den beviser ingenting om mig

Men råber til verden

At din samvittighed er den tørre latter der brænder

I morgen vil man feje aske op på gaden

Folk vil skodde deres smøger samme sted

Sådan bliver du ligegyldig

Lille og ubetydelig

Og pludselig er det ikke længere dig der griner mig i ansigtet

Den tid er slut

For du blæser væk med vinden

Mens jeg står med min tyngde

Og ser dig flyve

Der var noget med en dør

Sådan en tung en

Metalnitter i kanten og afskallet maling

På måden der fortæller

At det er ikke hvem som helst der går igennem her

Farven er lige meget

Jeg ved ikke hvilket træ den er lavet af

Bare husk dette

Det var noget med en dør

Og ind ad den dør kunne komme

Engle og dæmoner

Med lysende glorier og brændende spyd

Den grimme ælling

Fordi selv grimme skabninger skal have en plads et sted

Menneske uden hund

For kaos er først at finde

I det øjeblik hvor

Menneske jager hund

Der jager ælling

Så selv dæmoner må vende øjnene mod himlen

Hvor englene bruger ord som skyerne aldrig burde høre

Det var sådan en dør

Indbydende til sådanne indgange

Måske knirkende på gamle hængsler

Eller en lydløs invitation til hemmelige møder

Og alt dette kunne jeg kun stå og se

Mens jeg frugtesløst hev i håndtaget

Og skubbede nitterne den forkerte vej

Der var noget jeg skulle have gjort

Der var noget med en dør