Søndag d. 29. Juni

Hvis  jeg nu var en smutsten

Og du så kom og fandt mig

Og lagde mig ned i lommen

Så  kunne jeg ligge helt tæt på dig

Og mærke din varme i min kolde stenkrop

En varme så menneskelig at sten ikke ville kunne forstå det

Men jeg ville absorbere den varme alligevel

Gemme den

Fordi jeg kunne mærke at den var vigtig

Og flygtig i lommens hulrum

Og når det så blev aften

Med mørke og kolde vinde

Kunne du række hånden ned i lommen

Hvor jeg ville ligge og gemme på noget som var dit

Jeg ville give dig varmen tilbage som en foræring

Når du var kold

Og du ville holde om mig

Måske smile ved tanken om den sten

Som du næsten stødte tåen ind i på stranden

Som nu lå i din lomme

Og varmede din hånd

Det ville være det bedste øjeblik

Selv for en sten

Men hvis jeg nu var en smutsten

Ville du være nødt til at smide mig væk igen

Gå tilbage til havet

Tage mig op ad lommen

Kaste mig ud over vandet som nu var sort

Og se mig afvise bølgerne gang på gang

Betragte mit hårde hjerte slå mod det hvide skum

Indtil jeg gav op og lod mig sluge

For uden smut var jeg bare en sten

Uden dig aldrig fundet

Uden lommen aldrig varmet

Men mest af alt

Bare en sten uden smut

Og derfor aldrig samlet op af nogen

For man kan ikke elske en sten