Søndag d. 8. Marts

Jeg flyver hjem fra den lille cafe

Mine fødder ser så små ud hængende tre meter over jorden

I øjeblikket synes jeg godt om det

Spreder tæerne og læberne i samme smil

Mærker jorden og min afstand til den samtidigt

Jeg vil svæve altid

Alting føles mere virkeligt på denne måde

Selvom flasker splintres

Og folk kaster affald

Og verden hele tiden bliver grimmere

Er alting skinnende herfra

Solen er i mine øjne

Har taget bolig der

Og forlader mig ikke selvom skyerne stimler sammen over mit hoved

Jeg har pakket mig ind

I en kappe af rindende vand

Så alting praller af

Glider væk og forsvinder i kloakken

Nede på jorden

Hvor mennesker træder revner i fliserne

Og træder på glasskår

Men jeg er ikke en del af det

Min tilværelse som satellit er aktiveret

Jeg tager billeder af jeres ulykke

Uden at synet berører mig det mindste

For jeg svæver tre meter over jorden

Metallisk og usårlig