Tirsdag d. 3. Marts

Onsdag d. 4. Marts

Der var noget jeg ville huske at fortælle dig

Inden jeg blev gammel

Svagelig, dement, forkrøblet, forkølet, uforståelig, snøvlet, glemt

Sådan ender vi alle

Men inden da

Inden det uundgåelige nulpunkt

Lyden af en krop der klasker mod bunden af et svømmebassin

Inden det

Ville jeg nå at sige

At der var en ting jeg ville sige

Som havde gemt sig i en skuffe

Bagerst i min hjerne

Hvor den ligger og roder rundt

Mellem synapser og skvulpende vand

Der bliver den passet

Nusset og plejet, så den kan vokse

Eller i det mindste ikke dø

Men gemmes

For det var den jeg ville give dig

Den ting, den information

Inden jeg blev gammel

Skulle du arve den

Her, ville jeg sige, her er noget til dig

Der var noget jeg ville huske

Som du skulle have

Noget vigtigt, jeg ville passe på

Til tiden var rigtig

Og jeg kunne give det videre

Noget jeg ville huske

Men som jeg nu har glemt

Sådan kan det gå

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdag d. 3. Marts