Søndag d. 8. Marts

Mandag d. 9. Marts

Sofie synger i badet

Sofie cykler i solen

Med vind i det korte hår

Solen i øjnene

Særlig søndagsstemning

Og der kunne være musik

Selvfølgelig kunne der det

Et beat i lige præcis det rigtige tempo

På en gade i København

Sofie er lyset på Dronning Louises bro

Og den der duft efter regnvejr

Sofie er tusindvis af smil

Og efter dem er der altid flere tilbage

For Sofie betyder overskud

På et sprog jeg ikke taler

Lysende, skærende overskud

Og alligevel er Sofie ikke en energibombe

Der er ingen hun har lyst til at skade

Hun er som en strøm

En brusende flod

Med uanede, selvukendte kræfter

Konstant flydende

Jeg spørger hvor hun flyder hen

Og hun pipper som en fugl

Så jeg ikke kan følge med

Hende og hendes fjerede instruktioner

Solskins-Sofie er flyvende og flydende

På samme tid

Oppe og nede

I mellemrummet hvor yderlighederne mødes

Ved siden af alting

Lige der står jeg

Og vinker når Sofie flyver forbi på sin bane

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Søndag d. 8. Marts