Torsdag d. 19. Februar
Alma
Efterhånden er jeg tom
En vase uden blomster
Der stadig står i vinduet
Repræsenterer mig som helhed
Efterhånden dum
Fordi jeg ikke kan finde ud af
Hvor jeg lagde de holdninger jeg havde
og som blev flydende, pludseligt
Efterhånden er jeg væk
For hvis jeg ikke larmer
Er jeg ikke rigtig til stede
Bliver glemt mellem det der sker
Efterhånden er jeg sen
Lukker i, efter lange dage i solen
Efter mange høje grin i høj fart
Sætter jeg mig ned og forsinker
Efterhånden er jeg mørk
Som det modsatte af dag
Den farve, der bare bliver mere af
Til den er det eneste jeg ser
Ingen kommentarer endnu