Mandag d. 30. Juni

Bombemester Sørensen har invaderet byen

Med sin røde campingvogn, sin KæmpeKanon

Og tre elefanter, for syns skyld

Har Sørensen plantet sit flag på toppen af rådhuset

Flaget der i denne sæson er karrygult med røde tværstriber

Som Sørensens dragt

Der varsler hans ankomst på lang afstand

Og prægtig ser han ud

Som han ruller ind i byen

Eller egentlig nærmest sprutter

Siddende bag rattet i førerkabinen

Med det lange overskæg strittende ud ad vinduet

”Den motor er dobbelt så gammel som jeg”

Råber Sørensens stolt da han går i stå på hovedgaden

Og de gamle på bænken råber til ham om ikke det er tid at skifte den ud

”man smider ikke sine forældre på lossepladsen”

svarer han med højt humør

Og elefanterne stiller sig på bagbenene og vifter med snablerne

For publikum skal fodres med tricks

For at fodre elefanterne med jordnødder

Og bag rattet sidder Sørensen og håber

At det ikke kun er elefanterne der får et klap bagi

Men at hans pragteksemplar af en cirkusvogn gør det samme

Gerne af nogle meget stærke mænd

”Hvem tør se Verdens Mindste Mand, med Verdens Længste Overskæg, flyve over Byens Højeste Træ?” råber Sørensen for at få sat skub i tingene

For skub skal der til hvis cirkuspladsen skal nås denne eftermiddag

Sørensen plejer ellers ikke at være pessimistisk

Men denne charmeklud af en forstad lader til kun at indeholde folk med grå hår

Eller folk hvis hår endnu ikke er ankommet

”Skal Eduardo ikke have noget selskab omme i bagtroppen” råber Sørensen kækt

og Eduardo med Verdens Største Overarme spejder ud over flokken for at finde sin ligemand

og bliver helt slap i musklerne ved tanken om at skulle skubbe den tunge skrammelkasse alene

indtil der høres et grin i det fjerne

og jorden begynder at ryste ved tanken om den dinosaur der må være på vej

den husker kun alt for godt sidst disse væsner trampede på dens ømme overflade

Alt det postyr der for et sekund siden fyldte gaden

Er på magisk vis dæmpet ned

Som om en drage havde tabt et enormt stykke vat over hele byen

Men det er ingen drage

Og heller ingen dinosaur

Der kommer trampende

Det er ingen anden end Bumstærke Bob

Den dummeste, kærligste og Allerstørste Kæmpe Verden Nogensinde Har Set!

Han fór vild med sin vogn da Bombemester Sørensens flok sidst var på besøg

Og selvom han hylede så højt som 10 elefanter

Og det i forvejen ikke er nemt at overse en kæmpe

Så Sørensen ingenting

Og hverken Sørensen eller Sørensens elefanter kunne forstå

At hylet ikke var en hilsen fra et andet cirkus

Men at det var deres ven Bob som savnede sin cirkusfamilie

Og nu er Sørensen tilbage i byen mange shows, ekstranumre og jordnødder rigere

Men stadig manglende en kæmpe

Så da Sørensen ser den Allerstørste Kæmpe Verden Nogensinde Har Set!

Som græder gensynets allerstørste tårer

Bliver han blød i knæene og overskægget

Men skyder hurtigt benovelsen fra sig og råber kækt

”Så er pausen vidst slut Bob. Så kan du godt hoppe om og hjælpe Eduardo med vognen”

Og så gør det næsten ingenting at Bob er for dum til at forstå talemåden

Så træerne letter tre meter da kæmpen hopper så højt han kan

Og lander lige ved siden af Eduardo, der godt nok ikke fortrækker en mine

Men blot rykker en smule til venstre for at give plads til en gammel ven

Og pludselig har kræfter nok til at skubbe hele verden til side for ham hvis det skulle være

For nu er Cirkus Sørensen kommet til byen

Og Bob er kommet tilbage

Overskægget er friseret og sat

Smilet er bredere end nogensinde før

Og med Bobs hjælp bliver det intet problem at sætte teltet op i en fart

Så elefanterne igen kan danse og guffe jordnødder

Sørensen kan kravle op i sin kanon

Og publikum kan betragte et lille karrygult lyn med røde tværstriber og Verdens Længste Overskæg flyve hen over aftenhimlen