Søndag d. 25. maj

Skole

Det er ikke noget at grine af

Du kan godt tørre det smil væk fister

Hundredvis af elever der sidder og sveder

Og det er bestemt ikke morsomt

Sved er ikke noget at grine af

De svedende elever kan ikke gøre for det

De prøver at gøre forældrene tilfredse

De sidder i klasselokalerne og drypper

Langsomt former der sig søer under deres borde

Men det stopper ikke drypperiet

Søerne bliver til en kæmpe sø

Elevernes stole bliver til skibe

Små ustabile skibe

Med fire ben og slet ikke noget toilet

Ligesom alt andet er skolens skibe slidte

Brugte og gamle

Der er skrevet Lonnie Elsker Karsten

og Min Lærer Er Dum på de fleste

Der er da ikke nogen der hedder Karsten længere

Den sidste Karsten stoppede i ’90

Men det står på bordene

Karsten står der

Men det har ingen tid til at kigge efter

Alle holder balancen i deres eget lille skib

Nogle af eleverne vælter

Så ligger de i de andres sved og ambitioner og træder vande

Og læreren snakker videre

Hun har slet ikke tid til en pause

Hun står i inspektørens ambitioner og sveder

Ægte angstsved

For hun er ansvarlig for verdens fremtid

Fremtidens økonomi, krige og terror ligger på hendes skuldre

Sammen med inspektørens ambitioner

Der vejer tungere end alt det andet

Og samtidig skal hun også holde balancen i sit lille lærerskib

Lærerskibet er det mest ensomme

Det sejler altid i modvind

Hvis der en gang imellem kommer et lille pust i den rigtige retning

Kommer der en tyfon i den forkerte bagefter

Så læreren bidrager til søen af sved

Store triste dråber

Indtil de alle flyder ud af klasselokalerne

Og videre til nye lokaler

Med nye mennesker, nye krav, og nye ambitioner

Og nye søer at træde vande på