Senere:
Jeg sidder i sofaen og ser en serie.
Den hedder Badrumshistorier fordi den foregår på et badeværelse
To veninder, hun ligner ikke mig den ene. Hun er mørkhåret og fra Finland
Hun hedder Lo, som at være LOW, som at være langt nede.
Lo og Hilda laver punkmusik og kunst
De gror marihuana på badeværelset
De gror armhulehår på badeværelset
De sidder i badekarret og ryger på badeværelset
Det er okay ikke at præstere hele tiden
Måske er det pointen, tænker jeg og er helt afslappet i sofaen
Sofaen er mit badekar
Tænker; måske skulle jeg også prøve en ny frisure
måske skulle jeg prøve at slappe lidt af
Senere (2 min.):
Hendes liv bliver mit
Hendes oplevelse bliver min
Hendes ord er anderledes, da hun fortæller i telefonen at hun vil anmelde det
og han ikke forstår en skid
og hun forklarer ham at hun sov
Ligesom min veninde har forklaret at hun sov
Ligesom at jeg ikke sov
Jeg var vågen
Jeg var så vågen
Senere (2 timer, 2 dage, 2 uger):
Der har været så mange senere
Så mange øjeblikke som ikke var dét
som blev dét
måske ikke præcist dét, jeg ved det ikke
jeg kan ikke genkende øjeblikke fra hinanden
jeg tror ikke nogen har en oplevelse som min
Det rammer 1000 mennesker, når ét menneske kører galt i trafikken
Det er 100 gange så farligt at køre på motorcykel
som at køre i bil (det har jeg læst)
Motorcyklen er en invitation til hudafskrabninger
Kroppen er blottet, frataget et beskyttende hylster
Især hvis man er kvinde
Og kører om natten
En gentagelse:
Folk kommer til skade hele tiden
Folk skader hinanden
Med biler blikke ord
Kropsdele
Senere:
Hun siger alle de ord, jeg ikke har sagt
Et opkald på en telefon
Til en fyr hun har navnet på
Og selvom forklaringen ikke virker
Så virker den på mig
Jeg føler mig som en motorcykel
med motorolien klistrende til kinderne
med 100 gange så meget at miste
Lo findes ikke
Hun tror, hun spiller motorcyklist
men hun sidder inden i bilen
Lo er et hylster med en lånt historie
hendes oplevelse er en imitation af noget der ikke kan beskrives
selvom det ikke var okay
og ikke er okay
at han var der
at hun var der
at vi måske var der samtidig
var det mere virkeligt for nogen af os
Jeg kan spille et punknummer og farve mit hår sort
køre derudad
med 110 kilometer i minuttet
det gør os ikke til den samme
hun er Lo, jeg er LOW
han, hun, jeg
han og jeg
Det er ikke okay
Jeg er en motorcykel
Bremsen i højre hånd
Var det virkeligt for ham?
Eller bare en historie at fortælle videre
noget der kan vaskes af med aftenens bad
genstridigt
som motorolie
men vaskbart, dog
Du ved ikke hvordan det føles
Du ved ikke hvordan det føles
Grib dagen og gå til livets buffet med stor appetit
Når olien glider gennem din hals
Uden rum til ilt
Og du balsameres med øjnene åbne
Så åbne
Beskriv den følelse
Fortæl mig historien
Så skal jeg opleve den, som var den min
Så skal jeg skrige olieindsmurte stavelser ud i tomrummet