Dåselatter flyder ud i hovedet på mig
Du griner mig i ansigtet
Det er aldrig noget jeg har sag
Se næste indlæg >
Fredag d. 27. Februar
Alma
Så endelig går man hjem
Men efterlader en sko i rendestenen
Slidt i sålen, men stadig funktionsdygtig
Folk går forbi den og dømmer
Ingen ville samle den op
Selv ikke hvis de gik barfodede på et fortov af glasskår
Så ville de krølle ansigterne endnu mere sammen
Og fortsætte deres selvdestruktive fremfærd
Der ingen af dem, der har oplevet rigtig smerte
Ingen har bare tænkt på det
Men det er sådanne ting vi taler om
Når natten falder på og lyset bliver flydende
Sidder vi, klædt i lånte fjer
Og vender verden i en pænere vinkel
Hvis de kunne høre os, ville i morgen være bedre
Men nu sover alting
Ingen kommentarer endnu