Lørdag d. 4. April

Søndag d. 5. April

Jeg har mareridt om fremtiden

De dage, hvor Danmark er en ruin

Bygget af grædende børn og døde forældre

Det er her jeg er født, men jeg føler mig ikke hjemme

Alting er sløret af støv

Intet kan genkendes, for intet er hvad der er tilbage

Vi vil flygte

Vende ryggen til livet

Pakke det, vi troede var vigtigt ned i kasser

Og efterlade vores blødende hjerter

På den jord vi har betrådt så længe

Den jord der er formet af vores skridt

Men da vi når udvejen er portene lukket

Nøglen ligger på den anden side

De kunne bare kaste den over muren

I stedet kaster de krav om identifikation

Men vi har krigen malet i ansigtet

De kan ikke genkende forsvundne smil

Så portene forbliver lukkede

Mit pasbillede er ikke mig længere

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdag d. 4. April